En af Danmarks hyggeligste maritime handelsbyer
De summende og livsglade gågader i Svendborg centrum byder på et rigt handelsliv og et hav af hyggelige caféer. Her vil du støde på en lang række strøgbutikker, specialforretninger og en masse lækre fødevarebutikker. Er du til det maritime, er der rig mulighed for at benytte det skønne havneområde, hvorfra du kan mærke byens puls og nyde udsigten over bådehavnen og de tilstødende etablissementer. Har du lyst til at beskue Svendborg fra sundet, kan du tage den traditionsrige sejltur ombord på veteranfærgen, M/S Helge. Her går turen fra Svendborg Havn forbi Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten og Valdemars Slot.
Tæt på alle livets fornødenheder
På Kogtvedsund er du aldrig mere end 10 minutter væk fra indkøbsmuligheder, sygehus, plejehjem, motorvej, gågademiljø og offentlig trafik. Med sin centrale placering i Svendborg er Kogtvedsund derfor et yderst attraktivt område for seniorboliger i Svendborg. På Kogtvedsund har du mulighed for at oplade din el-bil samt parkere din elcykel under sikre forhold, således du altid er klar til at begive dig ud for at udforske Svendborgs fantastiske gader og stræder.